Partyband til julefrokost
- AfterEightMusic
- 16. nov. 2016
- 2 min læsning

Det sker hvert år - allerede i slutningen af oktober begynder pebernødder at finde sin vej til supermarkederne, Tuborgs julebryg lander i butikkerne i hele Danmark - så ved man det! Det er snart tid til JULEFROKOSTER!
I dag skriver vi onsdag den 16. november og hos After Eight Partyband begynder vi så småt at forberede os på de kommende julefrokoster. Meget forberedelse har vi gjort, da mange ting skal planlægges ekstra godt.
Bandets sætlister skal opdateres, er der kommet nye julehits i år og vurderingen af om folk igen i år vil gå amok til WHAM's Last Christmas eller om vi skal finde nogle danske juleklassikere frem. Lige meget hvad, så bliver det en gentagen succes, for når alt kommer til alt, så er bandets energi det vigtigste, og den har vi hos After Eight Partyband.
Vi har ofte en længere dialog med vores kunder til julefrokoster, det er trods alt en af firmaets største årlige fester, og maden kan være fin og snapsen iskold, men bandet... DEM HUSKER MAN! I vores dialog bliver vi tit spurgt om hvad man skal være opmærksom på når man booker et liveband til julefrokost, og her kommer et par tips:
1) At finde musik til julefrokosten handler ikke kun om at finde et band der spiller godt, det handler om at finde et band som også kan løfte opgaven. Dette kan yderligere inddeles i 3 underkategorier:
A) Lydanlægget skal være tilpasset til lokationen og antallet af gæster. Har man et for lille anlæg med er det for svært at tilpasse lydniveauet til gæsterne, og et anlæg som presses maksimalt lyder hellere ikke fedt!
B) Lysudstyr - Hvis I har gjort bandet den ulejlighed at sætte en scene op, eller I har valgt at placere bandet i en ende uden megen lys, så er det utroligt vigtigt at bandets lysudstyr kan levere varen og lyse bandet op, samt sikre at dansegulvet bliver belyst på passende måde - det kræver ordentligt lysudstyr!
C) Spiller bandet for +500 personer, så er det en rigtig god ide at betale bandet det ekstra som en lydmand koster.
2) Bandet skal have erfaring! Julefrokoster er noget særligt, der er et pres på bandet om at de kan holde festen kørende på toppen i 3 timers tid, og ofte er folk startet med spisning tidligt, så folk skal i gang med dansestemningen/hyggen det samme. Vælg derfor et band som har gode referencer både fra tidligere kunder, men også fra store steder (firmaer).
3) Skal I bruge dinnermusik under maden? Skal I bruge DJ efter bandet? Skal I låne højtalere til efter bandet stopper? Sørg for at det band I lejer også kan levere disse ydelser, da man sikrer at kvaliteten er i top, samt at tingene spiller sammen.
Til ovenstående kan jeg selvfølgelig sige, at med mange års erfaring og indkøb af udstyr, så kan After Eight Partyband levere ovenstående. After Eight Partyband er et gennem professionelt band med professionelle musikere, som garanterer en uforglemmelig oplevelse! Lad os stå for den musikalske underholdning til jeres julefrokost, og oplev hvor tæt pakket et dansegulv kan være når bandet er i top!
Hurra for julefrokoster, og hurra for After Eight Partyband - Danmarks Smukkeste Band!
God julefrokost og pas på hinanden derude.
Comments